|
Lev i frihedens lyksalighed nu.
Kan vi overhovedt leve i frihed, for dem af os der har erfaret det, er svaret ja det kan man. Hvordan? Spørgsmålet handler måske mere om at ville det, end om hvordan I disse korte øjeblikke, hvor vi rent faktisk oplever at vi er frie, kan disse øjeblikke strække sig til mange.
Svaret er ja, hvis vi er bevidste om og har erfaret, hvad der rent faktisk sker i disse øjeblikke, har vi også et valg.
Når der er afstand til det vi føler, det vi tænker, så er vi i det magiske øjeblik. Jeg har haft mange problemer i livet, der er bare ikke ret mange af dem der er blivet til noget. Så er vi ikke i det magiske øjeblik, så er vi det, vi tænker og føler. Kun toppen af isbjerget.
Når vi er bevidste om, at vi er bevidste, kan bevidstheden se sig selv som værende det vidne der opserverer sig selv og de tanker og følelser vi har. Det hele isbjerg. Det vidne identificerer sig ikke med det, der foregår i sindet eller følelserne, toppen af isbjerget, det opserverer med en neutral holdning, det dømmer ikke, det er selvfølgelig hele isbjerget.
Det er, ses ikke i vores dagsbevidsthed, fordi vores ideer, følelser, tanker, koncepter, arv og miljø, altså toppen af isbjerget, fylder og tager så meget plads i vores dagsbevidsthed, at vi ikke er tilstede i nuet, det vidne, der er.
At valget består i at være vidnet der bevidst er tilstede i nuet, er hele
kunsten. Når vi behersker kunsten ville vi med garanti have en mere fyldestgørende dag på et dyberliggende niveau, det bærer lønnen i sig selv. Dagens mange gøremål bliver til en mere glædesfyldt handling.
Lyksaliggjort i nuet er en naturlov på lige linje med tyngdeloven, og det er også hvad flere og flere opdager i disse år.
Når kunsten skal levendegøre sig i os, må det ske på en uanstrengt måde. Vi vil den frihed der inkluderer modsætninger. At tryk avler modtryk, er en naturlov vi bliver nødt til at forholde os til. Vi må være absolut ærlige overfor os selv, at turde og at ville se hele isbjerget.
Det gode ved at ville og turde se, er at en hvilken som helst situation der kommer os i møde, er der ingen ting vi skal gøre, der er ikke noget der skal fikses, det hele er et spørgsmål om at acceptere det der kommer os i møde. Da vil vi være i den glæde der altid er der uden nogen grund, den er der, fordi det er vores naturlige væren. Den kommer af, at vi ser hele isbjerget. Vi kommer ingen vejen ved at sige nej, tværtimod, vi udmatter bare os selv, vi skaber modtryk. Ser vi det som er, i enhver given situation har vi også et valg til at blive i den glæde der altid er der. At elske sig selv, er at acceptere sine egne modsætninger, det er i modsætninger vi vokser og lærer os selv at kende. Men det er ingen naturlov der siger det skal gøre ondt, dragen vælger at omfavne begge sider og det kan vi også vælge at gøre.
Verdens store modsætninger øst, vest er væk. Verden i går, er ikke som verden i dag. Og i morgen er den igen forandret. Holder vi fast i den verden vi kendte, havde, drukner vi. Det er i den fastholdelse, der fastlåser os som frie individer. Og som vi er i vores indre, sådan spejler verden sig også i det ydre. Bliver vi frie, bliver verden fri, det er meget enkelt, alle er vi i samme båd. Verden af i dag, er så lille, at der ikke er nogen steder, nogen kan gemme sig. Den gode nyhed er at der er brug for alle og at der er nok til alle. Lykken er ikke smålig, den er der i overflod.
Den gamle verden kæmpede om magt og kontrol. Fysisk magt, psykisk kontrol. I et jerngreb var vi, er vi fastlås i en illusion om at vi kan købe os til lykken. Hvem køber den i dag, alle har gennemskuet det.
Derfor er der, også brug for alle. At vi for vores egen overlevelses skyld sammen gør det, der er bæredygtigt. For det der var omdrejningspunkt i den gamle verden, nemlig dualiteten, vil ikke virke på samme måde når vi har set og erfaret det næste høje skridt i den menneskelige evolution, nemlig at vi på det næste stadie alle er eet.
Når man i sin egen væren, uden nogen tvivl overhovedet har erfaret at lykken ikke er noget der kan tilføres, men at det er det man er, ser ens egen verden temmelig meget anderledes ud.
Vi har bygget i det fysiske, vi er kommet utroligt langt på det psykologiske område, vores teknologiske fremskridt har erobret uhørt højder, men vores lykke kan stadig ligge på et meget lille sted, hvorfor er det sådan, når det dybest set er det vi gerne ville være. Det er alle menneskers fødselsret.
Lykkelige mennesker er fredelige mennesker. Når glade mennesker agerer i en fri verden, bygger de deres fremtid op omkring principper om bæredygtighed. Bæredygtighed der virker frem i mindst syv generation.
Det er det lev i frihed hjemmesiden er til for.
Hvordan forhindrer man en dråbe vand i at fordampe? Man smider den i havet. I fællesskabet, i enhed.
Vi er selvfølgelig alle unikke, der findes ikke to ens snefnug.
Vi alle kan, og er, selvfølgelig også dråben der for bægret til at flyde over. Flyde over med hvad? Bæredygtige muligheder. Fordi mennesket er de muligheder forandring skal ske igennem.
Bevidste forandringener vel at mærket.
Forandringer sker hele tiden, det er med garanti også det eneste vi ved. Måske du nu har lagt mærke til, at det stadigvæk er det dualistiske i mennesket der tager de fleste valg, og dermed er der også en bestemt interesse bag.
Fri menneskers valg er nu engang mere frit.
Arne Rasmussen. www.Levifrihed.dk seagull@12move.dk Grønnevej 47,3tv. 2830 Virum. Tlf. 45 85 10 53. |
